Når et kapitel lukkes og et nyt skal startes

Tiden har stået stille herinde de sidste par måneder, og aldrig har de to sidste måneder føltes så fantastiske og triste på én gang. Med et blev lykken taget fra os, og pludselig var der helt nye ting, som vi skulle tage stilling til. Ting som jeg for længst havde lagt på hylden, fordi de var blevet uaktuelle.

Nu skal jeg tage stilling til dem igen. Blandt andet om jeg skal fortsætte på en kandidatuddannelse efter sommer. Skal jeg finde et fuldtidsjob eller skal jeg noget helt tredje?

For nogle dage siden delte jeg et meget personligt opslag på Instagram. Jeg vil ikke uddybe det herinde, da jeg ikke ønsker at det hele kun skal handle om det. Der gik mange tanker igennem mit hoved før jeg delte det, men jeg blev enig med mig selv om, at det var det rigtige at gøre. Det rigtige fordi jeg også ville beskytte mig selv i de situationer, hvor jeg skulle være nødsaget til at forklare mig.

Min intention har aldrig været at skulle være så personlig, men pludselig gav det mening fordi der nærmest ikke var andre veje uden om, da jeg jo lige nåede at dele den fine runde mave..

Jeg sætter så stor pris på alle jer, som har skrevet. Og ikke mindst tak til jer, som har åbnet op og delt jeres historier og sorg med mig. Jeg er langt fra den eneste, og takket være mit opslag føler jeg mig ikke længere alene med sorgen. Det er så vildt, hvordan man kan blive slået i stykker på kort tid. Jeg er midt i sorgen taknemmelig for jer, som har fortalt om, hvordan I er kommet ovenpå og videre igen.

Hvorfor jeg laver det her indlæg handler nok mest af alt om alle de tanker, som har fyldt de seneste to måneder.
Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, vidste jeg fra start af, at jeg ikke ville blogge om det. Og det fik mig til at overveje at stoppe her, da jeg ikke vidste om en blog længere ville give mening for mig.
Nu er situationen en helt anden, og jeg skal tilbage til en hverdag, hvor jeg kun skal tænke på mig selv igen. Finde mine gamle interesser frem, og prøve at starte på en frisk. Og hvem ved om det eneste rigtige er at fortsætte her og ligge flere kræfter i denne blog?

Tvivlen er tilbage. Skal jeg fortsætte herinde eller ej?? I bund og grund har jeg meget mere tid, men giver det mening?

Det må tiden vise. 

For mig står tiden stille lige nu, mens alt omkring mig fortsætter udenfor. Jeg glæder mig til at komme på den anden side, til at kunne se fremad, og til at kunne glæde mig over hverdagen igen. Takket være min fantastiske familie og vores fantastiske venner er vi allerede nået langt. Selvom jeg føler mig tom og ked af det hver dag, så er jeg sikker på, at vi nok skal få et rart, men anderledes forår end vi ellers havde forestillet os.
Vi har sat os en masse projekter for, og vi fylder vores kalendre med gode ting, hvilket gør det lidt lettere at se frem ad.

Så snart vi kommer hjem fra vores ferie, så starter vi på at lave vores nye køkken, og det glæder jeg mig helt vildt til! Og jeg glæder mig bestemt også til at dele processen med jer! 

Til sidst vil jeg meget gerne høre jeres mening. Om I synes det giver mening at fortsætte herinde eller om Instagram bør være stedet, hvor jeg kun fokuserer?

Tak til alle jer som følger med, og igen tusind tak til alle jer som har skrevet!
Kram