Sidste uges højdepunkt

Tilpas i sin hverdag, og et kig ind i min

Som opfølgning på mit billede på Instagram d. 17.september, så var det passende at lave et indlæg her til.
I var flere som skrev i går, og var enige omkring de vigtigheder der er i at have en dagligdag, hvor man trives og ikke kun nøjes. I bund og grund skulle opslaget nok mest af alt være en konstatering og- eller en påmindelse til alle om, at det er så vigtigt at mærke efter i sin hverdag. Det var ikke kun mig selv jeg havde i tankerne, men også dem i min omgangskreds og alle jer.

Jeg har dog selv for kort tid siden opsagt en stilling, fordi jeg kunne mærke, at jeg ikke hørte til på stedet. Ikke fordi der var noget galt med stedet (overhovedet), men fordi at jeg ikke kunne få lov til at udfolde mig der. Jeg blev i forlængelse heraf spurgt om jeg ikke bare kunne se det som et studiejob, og nej det kunne jeg ikke. Jeg har brug for at have et arbejde, hvor jeg føler at jeg bliver udfordret, involveret og motiveret hver gang jeg tager på arbejde. Jeg er et sted i mit liv, hvor alle ting som jeg foretager mig skal give mening. Jeg skal stimuleres og udvikle mig hvor end jeg er, hvorfor jeg måske har været tilbøjelig til at være mere kræsen omkring de beslutninger, som jeg tager på min vej. Men det gør mig også til den jeg er, og jeg vil bestemt ikke ”nøjes” med et arbejde, bare for at have et arbejde. For så er jeg ikke motiveret. Kender I det?

I forlængelse heraf giver det mening at fortælle lidt om mig selv, og hvilket vej jeg har valgt indtil nu.

Hvem er jeg, hvor er jeg nu?

Jeg er 24 år gammel, og i 2014 færdiggjorde jeg min STX. I sommeren 2015 flyttede jeg til Aarhus og boede på et lille værelse. Her tog jeg en HG, fordi jeg gerne ville have indblik i de økonomiske fag, og det førte mig til at undersøge erhvervsuddannelserne.
Og noget af det bedste jeg har gjort for mig selv, var i sin tid at starte i lære. Jeg var butikselev hos Decorate Shop i Aarhus fra 2015-2017.
At starte med en praktisk uddannelse i en alder af 20 år giver hår på brystet. At stå et sted hvor man har frie tøjler og være med i samtlige processer, gør at man vokser hurtigt, og tør at tro på sig selv. Det er så givende at tage en erhvervsuddannelse, og for mig var det den bedste start, til at finde ud af hvad jeg gerne ville gå efter.

Selvfølgelig var der også dage hvor tiden var uendelig lang, uger hvor jeg ville ønske at jeg var studerende, havde en studiegruppe, havde lange weekender, gik til fredagsbar og gøre alt det min omgangskreds gjorde. Men det meste af tiden var jeg glad for det, fordi erhvervsuddannelsen bød også på mange andre muligheder for mig. Under min elevtid opbyggede jeg en hel masse bekendtskaber og jeg har fået veninder, som jeg har kunnet dele erfaring og interesser med. Derudover mødte jeg nogle mennesker som lærte mig at være taknemmelig, og som det vigtigste af alt, så lærer man hvordan man behandler mennesker på den anden side af disken. Selv bliver man også bevidst om, hvordan man gerne vil behandles. Jeg blev fra Decorate Shop udlært salgsassistent med speciale i møbler, hvilket passer ret godt til min interesse i møbler og dansk designhistorie.

Egentlig havde jeg aldrig troet at jeg skulle på universitet, men sådan blev det i 2017, hvor jeg sideløbende med min elevstilling startede på studie. Beslutningen kom ret spontant, men pludselig følte jeg en trang til at sidde på skolebænken, og fordybe mig.
Jeg startede på Designkultur, og er nu i gang på 5. semester. Det har været nogle virkelig hårde, men gode år! Jeg er pt ret skoletræt (sjovt nok lige efter sommerferien), og jeg har lyst til at lave ALT muligt andet, så jeg glæder mig meget til at være færdig til sommer.

Jeg har flere gange overvejet orlov, fordi der er dukket nogle fede jobmuligheder op, men jeg har samtidig holdt fast i, at de tre år ingenting er, ud af det lange arbejdsliv, som jeg har foran mig. Nu har jeg ”holdt ud” som pendler i to år, og jeg ved at jeg i sidste ende ikke fortryder, fordi uddannelsen har givet mig så meget godt med på vejen.

Uddannelsen er akademisk, og det kan godt være, at jeg ikke kan omsætte al min viden til et praktisk job lige nu, men jeg har den i baghovedet, og jeg er sikker på at uddannelsen hjælper mig på vej efterfølgende. Uddannelsen har budt på utrolig mange både spændende og udfordrende fag, og jeg er blevet klogere på hvilket retning jeg vil bevæge mig i bagefter.

Som afslutning vil jeg sige – husk altid at lytte til din mavefornemmelse, og tænk ikke altid på hvad det har af konsekvenser. Nogle gange skal man bare springe ud i de ting som man har det godt med, og som man for sig selv, kan mærke er de rigtige.

Hvad jeg gerne vil efter min BA, den del må komme senere,

Knus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste uges højdepunkt