Bæredygtighed, forbrug og dårlig samvittighed

Jeg sidder og skriver Bachelor om kommunikation og æstetisk bæredygtighed, og jeg taler herunder om vores forbrugerkultur og evige overforbrug, særligt i tøjbranchen. Kort fortalt så handler æstetisk bæredygtighed om at fjerne sig fra tanken om at overtale forbrugere til at købe, og i stedet fokusere på forbrugernes evne til at træffe de rette etiske og æstetiske valg, som kan være med til at mindske overforbrug.

Midt i skriveprocessen sidder jeg samtidig også og får dårlig samvittighed og bliver en smule flov, når jeg redegør for ordenes betydning og deres vigtighed i vores samfund i dag.
Fordi på en eller anden måde er jeg bare et klassisk eksempel på lige netop dét, som beskriver den “typiske” forbruger i dag.
Men…
Jeg synes jo alligevel selv, at jeg prøver at være og vælge mere bevidst, men alligevel kan jeg blive ved med at remse ting op.

Jeg bliver ramt af, at være typen der som regel har brugt alle sine penge halvvejs inde i måneden, at være hende der ikke kan gå i Søstrene Grene uden at købe noget. Jeg er en klassisk klat-køber og jeg tror at det er her, at min samvittighed næsten flyder over bægeret. Jeg ved jo godt at det ikke er her pengene ryger, men det er tanken om, at vi bare kan gå ud og at købe. At alt er blevet så let tilgængeligt for os.

Den her snak kunne føre til verdens ende.

Jeg laver dagligt tjeklister i hovedet på mig selv, hvor jeg tænker over, hvad jeg gør godt, hvad kunne jeg gøre bedre, burde jeg det, burde jeg ikke. Men jeg kan da skrive under på, at jeg de fleste steder prøver at gøre en forskel. For mig handler det om, at få tingene til at gå op, og sparer man lidt det ene sted, så er det helt okay det andet sted.

Et sted som jeg også har kunnet få dårlig samvittighed over, har været influencer-branchen.

For her opstår dilemmaet med samarbejder også. Det at gøre reklame og opfordre til salg og overforbrug. Det er en svær branche, men jeg er også nødt til at se det som et arbejde. Men jeg har i hvert fald besluttet mig for, at jeg vil tænke meget mere over, hvilke samarbejder som jeg siger ja til.

Jeg ser kæmpe potentiale i, at gøre reklame for bæredygtige virksomheder, fordi at jeg kan stå inde for det jeg reklamerer for. Og jeg kan lide at gøre reklame på den måde, så andre også kan få øjnene op for virksomheden og deres produkter.

Til det der fik mig til at skrive indlægget

Jeg er blevet så inspireret af Line fra merimeri.dk, som fornylig har haft en garderobeudfordring, hvor hun i 28 dage skulle have forskelligt tøj på fra sin garderobe.

Jeg vil gerne prøve det samme, og i slutningen af måneden vil jeg gøre op med det tøj, som jeg ikke har haft på. For jeg kan godt se, at jeg kan blive meget bedre til at bruge meget mere af mit tøj. Og jeg kan også godt se, at jeg sommetider burde tænke mere over, hvad jeg har i klædeskabet, før at jeg begynder at kigge efter noget nyt.

Tilbage i september havde jeg købestop, og det gik simpelthen så godt, at jeg var så stolt da jeg nåede til oktober, at jeg endte med både at købe både en taske og vinterjakke… Flot Anna. (Godt nok havde jeg solgt mine gamle, men alligevel).
Men denne gang skal det ikke ende med noget sejrskøb i april.

Jeg skriver ikke det her indlæg for at stille mig selv i et bedre lys, jeg synes bare at hele forbrugerkulturen er så spændende, og denne her gang fik jeg bare lyst til at sætte ord på mit eget forbrug.

Det jeg vil sige med det her indlæg er, at jeg er ret overbevist om, at de fleste i dag er bevidste om vores situation med bæredygtighed… Og at jeg mener, at det er helt okay at købe, hvad man har lyst til. Så længe man bare forstår vigtigheden i at skære ned et andet sted i stedet for. For der er ingen tvivl om, at vi skal passe på vores miljø.

Jeg håber ikke at jeg er alene med den her. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at andre kan nikke genkendende til min dårlige samvittighed.

Skøn aften til dig,
Kram