Forsinket guide til Prag

Efterårsoutfittet, tøjforbrug og den hårdfine balance

Der er endelig dømt efterårsferie, og man skulle ikke tro, at den allerede var så tiltrængt. Men, det er den altså, og jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har glædet sig. Jeg synes hele tiden, at jeg pointerer at tiden flyver afsted, men wauw tænk sig, at vi allerede går ind i uge 42! Jeg føler lige, at jeg udgav min septemberjournal.
Jeg håber dog lidt mere på et bedre vejr i næste uge, selvom det nu også er dejligt, at være kravlet under vinterjakkerne og i støvlerne.

Tilbage til en helt anden snak. Nemlig apropos mit købestop, som indebar at jeg ikke måtte købe noget som helst tøj til mig selv i september. Det satte virkelig mine tanker ekstra meget i gang, selvom jeg de sidste to år egentlig, har prøvet at begrænse mig, ved at være endnu bedre til at sælge ud, og mest af alt, blevet meget mere bevidst om, hvilke tøjgenstande jeg køber til mig selv.

Vi ved alle sammen at tøjbranchen er vores største synder, men alligevel glædes vi over de forskellige tøjsæsoner og tendenser, som vi bliver inspireret af mere eller mindre hele tiden. Og ja, jeg har købt mig noget nyt i oktober, og også noget brugt. Jeg tror aldrig, at jeg kommer til, at begrænse mig så meget, at jeg ikke forærer mig selv noget nyt en gang imellem. Og jeg tror heller ikke, at jeg vil være den fornøjelse foruden. At gå ind i en butik, og glæde sig over en ny beklædningsgenstand.

Men, jeg mener selv at jeg har gjort en forskel, ved at begrænse mig, og fravælge mange butikker, som jeg førhen kiggede i. Det har gjort det nemmere for mig, at udelukke en masse mærker, og på den måde er jeg blevet mere bevidst omkring, hvor jeg shopper min garderobe.

Jeg har i de sidste mange år tilmed solgt ud af min garderobe via Trendsales eller andre tøjmarkeder, og på den måde har jeg altid sørget for, at rydde op i min garderobe, før jeg har købt noget nyt. Og selv er jeg også kæmpe fan af Trendsales og secondhand, og køber gerne mit tøj brugt. Og alle de nye secondhand butikker som vokser i København er en fornøjelse at se, men jeg kommer aldrig til at frarøve mig selv muligheden for, at gå ind i butik og lade mig inspirere af de nye kollektioner og tendenser.

Personligt kan jeg godt få dårlig samvittighed når man på Instagram jævnligt bliver mindet om, at vi skal passe på vores miljø, og at vi skal lære at leve som minimalister. Jeg synes det er en svær situation, men jeg mener at sund fornuft, kan være med til at forbedre og mindske vores tøjforbrug. Og så længe man tænker over, hvad man køber og hvor man køber det, og derigennem skaber sig en bevidsthed omkring, hvad man reelt set mangler, så er man godt på vej.

Det er et samtaleemne som vi nærmest alle bliver mindet om dagligt, og ja jeg tænkte da også over det, da jeg forleden gik ind og forærede mig selv en strik og en ny vinterjakke. Til mit eget forstår har jeg ikke købt en ny vinterjakke de sidste par år, fordi jeg mere eller mindre har gået med de samme frakker siden gymnasiet, som jeg i øvrigt har arvet af min mor, som selv har købt dem brugt via Lauritz.com. Og den frakke jeg selv købte for et par år siden, har jeg lige solgt. Så helt skidt er det heller ikke.

Men nu til det billederne egentlig handler om. Nemlig mit efterårsoutfit fra forleden.

Mine vinterstøvler er en julegave fra sidste år, og de er købt hos &Otherstories. Min nederdel er fra Cos, er købt brugt. Den er fra forrige år, men den minder rigtig meget om denne her fra Cos. Min strik er et af mine seneste køb. For to år siden solgte jeg min lækre rullekravestrik fra Ganni, så nu manglede jeg en ny, og endelig fandt jeg den rette i H&M, som du kan finde lige her. Min frakke er fra H&M trend, og det har desværre ikke lykkedes mig, at finde et link til den. Men den minder rigtig meget og denne her fra &Otherstories, og om denne her i sort fra Arket.

Tak fordi I læste med,
God weekend,
Knus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forsinket guide til Prag