I mit toiletskab... Mine produktfavoritter

Garderobefavoritter og vinterønsker

Leggings Skall Studio // Støvler WoodWood // Frakke H&M * // Taske Filippa K // Strømpebukser H&M * // Strik Arket * // Skjortejakke H&M

Det er svært at skjule min begejstring for brun. Jeg har det med at blive draget af de naturlige farver, og det gælder ikke kun i min tøjgarderobe. Se selv vores entré
Jeg elsker de brune nuancer, og i år er det kun blevet bekræftet.

Som jeg skrev i min septemberjournal (læs den her) var et af mine mål for oktober, at få solgt min gamle frakke. Det har jeg gjort på Trendsales, og nu har jeg endelig fundet mig en ny. Det er en ting, som betyder rigtig meget for mig, nemlig at sælge ud før jeg køber noget nyt.

Jeg har købt den smukke lange brune frakke* fra H&M, og jeg er så glad den! Det er tilfredsstillende at sælge noget for så, at få “lov” til at købe. I kan stadig finde frakken på hjemmesiden, men jeg tror I skal være hurtige!

Den kære skjortefrakke spørger I stadig meget på. Og desværre kan jeg altså ikke finde den, men i mit tidligere indlæg har jeg linket til nogle som minder om. Du kan se hvilke i mit tidligere indlæg lige her

Tasken fra Filippa K har været et ønske rigtig længe. I weekenden fandt jeg den på Filippa K’s lagersalg. Jeg følte mig så heldig, og det er nok et af mine bedste fund rigtig længe

Flere år gammel strik fra Stella Nova // Gamle leggins fra H&M // Flere år gammel bluse fra American Vintage // Leggins fra Skall Studio

Pt bor jeg stadig i mine leggins fra Skall Studio, som jeg købte i maj. Jeg har dem både i hvid og sort, og de er noget af det mest behagelige. De er især gode her til vinter, hvis man synes at nylonstrømpebukser bliver for koldt.

Som et billigere alternativ så laver H&M altså altid rigtig fine strømpebukser, og de er rigtig gode til prisen! De rillede på billedet ovenover fandt jeg i H&M sidste år.

Ønsketænkning

Strikken fra Arket er kommet på min ønskeliste. Den har et rigtig smukt snit og en vildt god længde, og så består det af strikken af genanvendt kashmir.

Støvlerne fra WoodWood er også kommet på min ønskeliste. Jeg synes de er vildt fede, og både feminine og cool! Derudover har jeg på fornemmelsen at det er en støvle som kommer til at holde ret godt!

Nå men godt der ikke er så forfærdelig lang tid til jul,
Der er ingen tvivl om, at jeg er begyndt at glæde mig til jul, og min liste vokser lige så stille.
Jeg tænker ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan. Har I nogle gode ønsker til jul?

Tak, fordi I læser med,
Kram

 

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I mit toiletskab... Mine produktfavoritter