Efterårsoutfittet, tøjforbrug og den hårdfine balance

I mit toiletskab… Mine produktfavoritter

Vinteren nærmer sig, og det betyder ekstra god pleje for min hud. Jeg vil ikke sige at jeg ændrer mine produktvaner om vinteren, men jeg bruger nok mere af den ene frem for den anden i de kolde perioder. Disse vil jeg gerne dele med jer.

Jeg har fundet en god blanding af “billige” og “dyre” produkter som jeg elsker at bruge, og jeg håber at disse vil falde i god jord hos jer.

Jeg er vokset op med en mor, som altid har lært mig de bedste skønhedstricks. Hun har det ikke et fremmed sted fra, fordi min mormor er lige så god til at komme med gode råd. Dette har bestemt været en fordel for mit vedkomne, fordi jeg fra en tidlig alder har været vant til at få gode produkter i hænderne. Og det er så vigtigt for mig at tænke over, hvad jeg påfører min hud, og derfor ønsker jeg heller ikke at gå på kompromis med kvaliteten.

En vigtig note er dog at sige, at ikke alle gode produkter behøver at være dyre. For der findes i den grad et kæmpe marked af rigtig gode produkter, som både er økologiske og veganske til en god pris. Dem køber jeg oftest i Tyskland, da mærker som blandt andet Lavera og Sante er billigere end i Danmark. Men jeg nyder nu også, at gå ned i de forskellige helsekostforretninger, og se deres udvalg af gode produkter.

Jeg bruger en god blanding af produkter, og det er som om mine produktfavoritter varierer alt afhængigt af hvilket humør jeg er i og hvad jeg skal.
Det skal lige siges, at jeg er kæmpe fan af tyske produkter. De er altså også rigtig dygtige til det med skønheds- og velværesprodukter.

Til mit ansigt

Inden jeg kommer enten serum, olie eller creme i ansigtet, sørger jeg altid for at fugtiggøre mit ansigt med Avéne Thermal Spring water* eller Rudolph Care Acai Facial Mist*. Begge er med til at berolige, blødegøre og fugtige huden, og jeg synes selv at de er lige gode. Avéne er lidt billigere end Rudolph Care, og jeg sørger altid for at have en lille rejsestørrelse af Avéne i min håndtaske. Netop fordi, den også er rigtig god til at friske huden op med i løbet af dagen.

(Jeg bruger også gerne et pift eller to når jeg har lagt min make-up, det får nemlig ens hud til at se mere naturlig og fugtig ud, hvis ikke man er til det helt matte look)

Til mit ansigt bruger jeg lige nu Trine’s wardrobe face serum, som jeg faktisk har købt i Normal (og de har dem stadig til omkring 30 kroner).Den fungerer helt vildt godt om morgenen inden jeg lægger min makeup, fordi den lige netop går ind og fugter og arbejder så godt sammen med en foundation. Den er et rigtig godt alternativ til både Oceania og Rudolph Care, men jeg er desværre bange for, at den ikke længere produceres. Jeg er sikker på at der findes rigtig mange andre alternativer. Jeg har ihvertfald hørt at både Ecooking* og Evolve skulle være utroligt gode.

Oceania er bare utrolig lækker om aftenen. Den sørger for at min hud er fugtig hele natten, og så vågner jeg altid op med en utrolig dejlig hud dagen efter. Ikke nok med at deres produkter er rigtig gode, så støtter de virkelig også op omkring nogle gode projekter. Jeg synes du skal gå ind og læse mere om dem her.

Til den dyre side er Rudolph Cares fantastiske facial Oil*, men jeg har lige set den på tilbud inde på Sephoras hjemmeside*. Det er kun en som jeg primært ønsker mig til fødselsdag og jul, da den desværre ikke er så SU-venlig. Den er fantastisk, og fungerer også bare så godt om morgenen inden jeg lægger min makeup. Derudover er den også rigtig god til at blande med når jeg bruger A Hint of summer, også fra Rudolph Care. Køb den her*

Til mit ansigt bruger jeg også

Lige nu bruger jeg Rudolph Care cleansing milk* til at fjerne min makeup om aftenen. Det smarte ved den er, at man kan lade den sidde på, da den samtidig går ind og fugter huden. Det er virkelig luksusproduktet, men min favorit er altså Laveras basis rensemælk, som jeg lige nu desværre ikke har. Men den kan købes her.* Den er virkelig et godt alternativ til Rudolph Care, den koster det halve og så dufter den fantastisk.

Denne økologiske olie med jojoba, har jeg næsten lige fået. Den er altså også rigtig god til at fjerne makeuprester med. Den er ret multifunktionel olie og er særligt god til min lidt sarte ud. Den er også med til at rense urenhederne og beskytte og skabe balance i huden. Den kan købes her.

Ansigtsmasker

De dage hvor jeg forkæler min hud skifter jeg mellem disse tre. Avénes virkelig milde og behagelige ansigtsmaske, som jeg ofte bruger om morgenen.

Jeg har hørt, at den også kan bruges om aftenen, hvor man bare lader den sidde natten over, men det kan jeg altså ikke helt finde ud af, så meget som jeg vender og drejer mig om natten. Så til de morgener jeg har tid, så går jeg gerne rundt med enten Avénes*eller Rudolph Care Acai facial scrub mask*. Jacob griner altid lidt af mig, men jeg synes det er smart! De kan få lov til at trække godt ind, imens jeg kan ordne alt muligt andet.

Jeg synes at de to masker er vidt forskellige, og der er ingen tvivl om at min hud er anderledes fugtig efter masken fra Rudolph Care, men det er ikke altid at huden har så meget brug for den fugt. Så på de dage hvor min hud egentlig har det okay, så bruger jeg gerne den fra Avéne. Den koster i øvrigt også det halve af Rudolph Care, og kan både købes online og på apoteker.

Masken fra Hildegard Braukmann kendte jeg ikke før min mormor introducerede mig for det. Det er utrolig lækkert, og særligt serien Emosie er god. Det er en rigtig god hverdagspeeling, som kan føles lidt mere grov, men den plejer og opfrisker min hud.

Til kroppen

De to body Scrubs er vidt forskellige, men jeg elsker dem begge! Til de af jer som kender Rossmann, så er det en tysk kæde som sælger et hav af produkter. Det er lidt ligesom Matas. Men altså de har også deres eget husmærke eller hvad man kalder det, og dén her bodyscrub, som koster maks 5 euro er et hit! Den er lavet på kaffegrums og er vegansk. Jeg elsker den, nok også fordi at jeg elsker kaffe, og oftest ikke får gemt mit eget kaffegrums. Den er fast inventar i min bruser.
Jeg har prøvet flere produkter fra mærket Alterra, og skal man forbi Tyskland, så skal man holde øje med det mærke.

Og luksusvarianten er selvfølgelig Rudolph Cares lækre bodyscrub*, som også er et perfekt gaveønske. 

Den bodylotion som jeg nok har haft flest gange er Laveras bodylotion* fra samme serie som rensemælken. En ting er prisen, men hvad du får for produktet er en anden ting. Den er så god, og den dufter så dejligt.Hele serien er økologisk og vegansk, og så er den lavet på jojoba olie og sheasmør. Generelt er hele den blå serie helt fantastisk, og du kan købe meget af den lige her* eller i de forskellige helsekostforretninger. Jeg tror endda også at Matasnatur har Lavera nu. Min anden favorit bodylotion er igen Rudolph Cares bodylotion, som kan købes her.* Jeg kommer ikke udenom, at den bare gør min hud utrolig blød og så er duften bare fantastisk.

Men kigger man på de to produkters indhold, så indeholder de faktisk mange af de samme ting. De er begge økologiske, indeholder jojoba olie, kokos og sheasmør. 

Tip: 

  • Kig altid efter ting der er økologiske og veganske (så er du god)
  • Brug appen Kemiluppen – den er rigtig god
  • Gå ind i de forskellige helsekostforretninger – de har et hav af lækre produkter
  • Ting der indeholder jojoba olie er nærmest altid fantastiske
  • Hold øje med Lavera. Det er altså bare et utroligt lækkert mærke
  • Gå ikke kun efter produktets udseende, selvom det oftest vinder.
  • Husk der findes mange alternativer til de dyrere produkter, så læs dig altid frem bag på.
  • Ønsk dig de dyre produkter i gave, det er en fornøjelse at få gode produkter i gave
  • Hold øje med de tyske mærker – de har virkelig også et godt udvalg

 

Jeg håber at lidt af det kunnes bruges
Knus og dejlig aften,

2 kommentarer

  • Astrid

    Jeg er selv kæmpe fan af produkterne fra Rudolph Care – de er så lækre og milde. Har ikke prøvet nogle af Laveras produkter, det må jeg lige skrive bag øret til næste Tysklandstur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Cecilie Philipp

      Det er de nemlig! Og så sælger de nærmest sig selv 🙂 Det skal du gøre, de er ihvertfald rigtig gode! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårsoutfittet, tøjforbrug og den hårdfine balance