Designkultur, kandidatovervejelser og langtidsplaner

Ugen der gik, og ugens højdepunkter

Så ramte vi søndag, og lige nu sidder jeg og nyder Jacobs hjemmelavede æblegrød, imens jeg sideløbende med dette indlæg, forsøger at få strikket en Prag-guide sammen til jer. Ugen har ikke budt på så mange indlæg, men det håber jeg, at jeg kan komme efter i den kommende uge.
Men først lidt om ugen der gik, og ugens højdepunkter. Og skulle du ikke have læst dem fra i sidste uge kan du læse dem lige her.

Ugen her har været en propfyldt, og hverdagene har taget hinanden. Heldigvis på den rigtig gode måde. Og så har vi haft en rigtig dejlig weekend sammen med Jacobs mor. Vi har virkelig været turister i egen by, men det forpligter næsten også, når man har besøg fra Jylland.

Ikke nok med at vejret vendte 180 grader da vi ramte torsdag, så har det gode vejr også resulteret i et utal af dejlige timer udenfor. Det kan godt være, at vi nærmest har sprunget efteråret over, og er hoppet direkte til vinteren, men hold da op hvor har vi da haft nogle smukke dage i København. Det giver bare en så meget energi, og man føler sig lige 10 centimeter højere, når vejret er så godt. Det hænger nok også sammen med, at jeg trods travlhed virkelig nyder livet for tiden. Jeg har nemlig også fået nyt arbejde, yes! Og ja, jeg glæder mig helt vildt til at komme igang igen.

Som en del af mine oktobermål fra mit tidligere indlæg, har mit ønske været, at få lært København endnu bedre at kende. Og det er vi i den grad kommet godt efter i denne weekend. Tiden er virkelig rendt fra mig den sidste måned, så at have tid til tilmed at udforske Nørrebro, har virkelig været en fornøjelse. Særligt at gå fra butik til butik på Jægerborgsgade, spiser morgenmad på Møller Kaffe & Køkken og bare trisse rundt mellem de skønne bygninger.

Og I har været gode til at komme med gode bud, som allerede er skrevet i kalenderen, tusind tak for det!

Både min svigermor og jeg elsker planter, så selvfølgelig skulle vi ind forbi Botanisk have.

Vi har drukket kaffe på Arkets café, som i øvrigt er en rigtig god café, hvis man er inde omkring strøget.
Vi har spist aftensmad hos Aroii, som er et af mine absolut favoritsteder i København. Jacob og jeg har ellers prøvet at sige til hinanden, at vi ikke måtte prøve de samme steder igen, men Aroii er en undtagelse.

Vi skulle selvfølgelig også ind og gå langs Nyhavn, se vagtskifte på Amalienborg, gå langs Bredgade og nyde endnu en god kaffe hos Original Coffee. Jeg kom også ind forbi The Apartment Pop-up shop – det skal I gøre hvis I er i nærheden!


Vi sluttede lørdagen af med en tur på Glyptoteket. Det er et så smukt sted, og er glad for at min svigermor havde et ønske om at komme derind. Lige nu har de nemlig en ret god særudstilling som er værd at se!


Oktobermål

Jeg er allerede godt i gang med at nå mine oktobermål fra mit tidligere indlæg Septemberjournal, som du kan læse lige her.

Jeg har nemlig været flittig hos Senses, fået gået en lang tur i Frederiksberg Have og fået set den anbefalede dokumentar “Den superrige generation” på DR med Laura Greenfield. Der har været knap så meget tid i lejligheden, men vi har dog fået hængt vores smukke LAMELLA lampe op, så nu kan vi endelig se noget over spisebordet 😉 


Som nogen måske har læst, så har jeg haft købestop i september, og det er åbenbart fortsat ud i oktober. Det er slet ikke fordi, at jeg ikke har lyst til at købe noget, men jeg har virkelig fået sat mine tanker i gang, omkring hvorvidt tingene er en nødvendighed. Det tænker jeg er en ret sund tankegang. Men jeg kan nu ret godt lide tøj, så at der er plads til at shoppe engang imellem – det skal der altså være. Jeg ved godt at vi virkelig skal tænke over vores miljø, men i takt med at jeg altid sørger for, at sælge mit tøj videre, og genoverveje mine fremtidige køb, så synes jeg ihvertfald at jeg er godt på vej. Jeg synes dog at alt det fokus på tøjbranchen, giver mig lidt dårlig samvittighed, selvom jeg ellers synes jeg lever ret bevidst. Kender I det?

Det eneste jeg til gengæld har købt i weekenden, har været et genanvendeligt kaffefilter. Det er ret genialt. Det har hængt til tørre siden i går, og nu har jeg lige hældt kaffegrumsen over nogle af mine planter. Nu er det klar til igen i morgen. Det koster kun 30 kroner og kan vaskes på 30-40 grader. Jeg har købt det hos LØS Market på Jægerborgsgade.

Nu vil vi kaste os over et lille projekt i lejligheden, og nyde resten af søndagen.
Vi ses i næste uge,
Rigtig dejlig søndag til jer,
Knus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Designkultur, kandidatovervejelser og langtidsplaner